Uskiftet bo kan benyttes, hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fælles børn.
Den længstlevende ægtefælle har altid ret til at sidde i uskiftet bo med de fælles livsarvinger, hvis der udelukkende var delingsformue i ægteskabet. Hvis afdøde havde egne børn (særbørn), skal de give samtykke til at dødsboet udleveres uskiftet til ægtefællen. Hvis særbørnene ikke vil give samtykke, skal boet efter deres afdøde forælder skiftes.
Ved et uskiftet bo overtager ægtefællen al ansvaret for gæld fra den afdøde, og skifteretten kan derfor afvise at udlevere boet til uskiftet bo, hvis det vurderes at den længstlevende ikke vil få råd til at betale de fælles regninger.
Hvis du ønsker at sidde i uskiftet bo, skal skifteretten senest 6 måneder efter din ægtefælles dødsfald have en formueoversigt som blandt andet skal angive, hvilke værdier i boet den afdøde og den længstlevende havde i delingsformue (tidligere fælleseje), og hvilke værdier de havde i særeje.
Hos WINadvokater kan vi hjælpe dig med at udarbejde formueoversigten til skifteretten.
Få rådgivning og svar på dine spørgsmål
Kontakt os på 43 90 50 80 for mere information og rådgivning.