Når et menneske dør, er der en række praktiske ting, arvingerne skal tage stilling til, herunder hvad der skal ske med formuen efter afdøde og hvordan boet skal skiftes.

Som pårørende kan det være svært at overskue regler og pligter midt i sorgen, og her kan WINadvokater hjælpe. Hos WINadvokater har vi gjort det til en ekspertise at behandle dødsboer effektivt, hurtigt og nænsomt af hensyn til de efterladtes sorg.

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er alle de ejendele en person har, når denne afgår ved døden. Det kan eksempelvis være et hus, en bil, smykker og værdipapirer. Under bobehandlingen skal værdierne gøres op og fordeles mellem alle arvinger, og måske skal nogle af afdødes ejendele sælges undervejs i processen.

En række ting afgør, hvilke måder et dødsbo enten kan skiftes, skal skiftes, eller ikke må skiftes på. Det er skifteretten der afgør, hvilken skifteform, der skal anvendes.

Herunder har vi skitseret de forskellige skifteformer.

Boudlæg

Boudlæg er den enkleste form for behandling af dødsbo, og den benyttes kun til at afslutte boer med en meget lille værdi.

Ved boudlæg udleveres hele boet til den nærmeste pårørende, eller til den der har sørget for begravelsen. Den der får boudlægget, er kun ansvarlig for at betale begravelsesomkostningerne og for at rydde afdødes bolig. Afdødes gæld (heriblandt husleje) hæftes der ikke for.

Når boet behandles som boudlæg, ses der bort fra afdødes eventuelle testamenter, idet boet næsten ingen værdi har.

Privat skifte

Ofte kan dødsboet behandles af arvingerne selv med eller uden advokatbistand. Dette kaldes privat skifte.

Ønsker arvingerne at skifte boet privat, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Alle arvinger skal være enige om at boet skal skiftes privat
  2. Dødsboet må ikke være insolvent
  3. Mindst én af arvingerne skal være myndig og solvent – og ikke repræsenteret af en værge
  4. Afdøde må ikke i et testamente have udelukket privat skifte
  5. Der må ikke være afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, der taler imod privat skifte

I et privat skifte er det arvingernes ansvar at betale den gæld, som afdøde havde. Arvingerne skal ligeledes sørge for:

  • at alle værdier udlægges til arvingerne eller sælges
  • at arven fordeles korrekt
  • at alle relevante dokumenter indgives rettidigt
  • at afgifter og skatter betales til tiden.

Følges processen ikke forsvarligt eller opstår der uenigheder mellem arvingerne, vil boet overgå til en bobestyrer.

Forenklet privat skifte

Hvis der ikke skal betales boafgift, kan arvingerne ofte vælge at skifte boet som et forenklet privat skifte. Ved et forenklet privat skifte skal der ikke indleveres boopgørelse, og boet kan derfor afsluttes meget hurtigere end et privat skifte.

Der gælder overordnet de samme regler ved forenklet privat skifte som ved privat skifte. Derudover skal følgende betingelser være opfyldte:

  1. Der skal ikke i boet svares bo- eller tillægsboafgift
  2. Der må ikke i boet være arvinger, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge
  3. Der må ikke i boet være legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge
  4. Boet må ikke være skattepligtigt
  5. Afdøde må ikke ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår hvor dødsfaldet fandt sted, have drevet selvstændig virksomhed
  6. Der må ikke i boet findes aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede

Hvis afdødes ægtefælle er eneste arving i boet, kan boet udleveres til forenklet privat skifte, hvis de almindelige betingelser for privat skifte, og nedenstående yderligere betingelser er opfyldt:

  1. Der må ikke være legatarer i boet, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.
  2. Afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret
  3. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling

Bobestyrerbo

Et bobestyrerskifte er en skifteform, hvor en professionel bobestyrer bliver sat til at behandle dødsboet. Bobestyreren sørger for at gøre boet op og afslutte det.

Et dødsbo skal skiftes med en bobestyrer, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt:

  • Dødsboet har større gæld end værdier
  • Den afdøde har i et testamente bestemt, at skifte skal ske med bobestyrer
  • Der er ikke enighed blandt arvingerne om skifteform, og boet kan ikke afsluttes som boudlæg (se beløbsgrænser nedenfor) eller overgå til en ægtefælle som uskiftet bo
  • En eller flere arvinger ønsker skifte med bobestyrer
  • Der er usikkerhed om, hvem der er arvinger
  • Dødsboet skal skiftes, og der er ikke mindst én myndig arving, som er solvent (dvs. kan betale sine regninger)

Hvad er ægtefælleudlæg?

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og parrets samlede formue er under et vist beløb, kan man benytte sig af ægtefælleudlæg. Ægtefællen overtager således dødsboet og vedgår sig arv og gæld. Ved ægtefælleudlæg skal der ikke betales boafgift til staten. I modsætning til et uskiftet bo skal et ægtefælleudlæg ikke skiftes, hvis den afdødes ægtefælle gifter sig igen. Den nye ægtefælle vil så være arving.

Få rådgivning og svar på dine spørgsmål

Kontakt os på 43 90 50 80 for mere information og rådgivning.