I WINadvokater møder du dedikerede og kompetente medarbejdere, der er klar til at hjælpe dig helt i mål med din udfordring. Vi beskæftiger os med det, vi er eksperter i, men kan naturligvis henvise til de gode branchekollegaer vi samarbejder med, om de områder vi har valgt fra.

Vores mål er at gøre det komplicerede enkelt, så du får en klar og forståelig rådgivning, som du kan handle ud fra. Det gør vi ud fra fire enkle kerneværdier:

  • Tilgængelighed: Vi er altid til at komme i kontakt med – også uden for kontorets normale åbningstider.

  • Professionalisme: Vi yder optimal rådgivning til alle klienter – uanset klientens forhold og sagens kompleksitet.

  • Hurtighed: Vi tilstræber altid den bedste og hurtigste fremdrift i enhver sag.

  • Omgængelighed: Vi lægger vægt på en rar atmosfære og en humoristisk tone, så du altid føler dig velkommen hos os.

Mange års erfaring i bagagen

WINadvokater blev etableret i 1985 og har altid haft adresse i Greve. Her er vi stærkt forankret, selv om vi naturligvis også rådgiver en lang række erhvervsvirksomheder og privatpersoner udenfor Greve Kommune. Den lokale forankring afspejles blandt andet ved, at vores advokater deltager i adskillige professionelle netværk og udfører lokalt frivilligt arbejde indenfor erhvervsorganisationer, idræt og kultur.

I årenes løb er vi vokset støt og roligt og har ambitioner om at byde flere nye kollegaer velkomne. Modsat de fleste advokatfirmaer har vi dog valgt at satse på organisk vækst frem for at fusionere med andre. Kun på denne måde kan vi holde fast i de kerneværdier, som gennem årene har vist sig succesfulde for vores klienter og os selv.

Vi fylder hele tiden ny viden på tanken

WINadvokater’s vigtigste ressource er vores medarbejdere. Vi lægger betydelig vægt på løbende efteruddannelse og ajourføring af medarbejdernes viden, så alle selvstændigt kan tage sig af de henvendelser der kommer.

Vores dygtige advokatsekretærer er juridiske sagsbehandlere, og de kan straks svare på mange af de typiske spørgsmål, vores klienter stiller. Alle er videreuddannede til juridiske elitesekretærer indenfor deres specialer.

Digitalisering

Indsigt i love, regler og retspraksis er absolut nødvendigt for at kunne yde en god rådgivning.

WINadvokater har oprustet på alle former for relevant digitalisering og informationssøgning, og bruger IT-systemer der løbende opgraderes, moderniseres og tilpasses i takt med udviklingen.

Advokaterne Morten Winsløv og Allan Schouw-Petersen er de ansvarlige indehavere af WINadvokater.