WINadvokater rådgiver dig, både når du skal sælge din bolig, og når du finder drømmeboligen.

Efter vedtagelsen af den nye ejendomsmæglerlov er det kun tilladt for en professionel rådgiver at rådgive én af parterne i et boligkøb- og salg. Derfor bør du søge egen rådgiver, inden du underskriver. Når først kontrakten er underskrevet, og du efterfølgende opdager problemer eller uoverensstemmelser, er det for sent.

Hos WINadvokater bistår vi hvert år mange huskøbere med fx at købe:

  • villa
  • ejerlejlighed
  • rækkehus
  • anparter

Derfor har vi stor erfaring med at opdage udfordringerne og vejlede dig om, hvordan du bedst tackler dem.

Boligkøb

Ejendomsmægleren bliver betalt af sælger, hvorfor ejendomsmægler altid vil rådgive til sælgers fordel. Hvis der forekommer fejl i oplysningerne ved huskøb eller salg, kan ejendomsmægleren ikke gøres ansvarlig. Det vil derfor være en fordel at benytte en boligadvokat til at sikre, at der ikke forekommer fejl eller mangler i dokumenterne. Derudover kan du også søge vejledning og rådgivning som varetager dine interesser, ligesom du kan få hjælp til eventuelle spørgsmål omkring boligkøb hos din boligadvokat.

Vi lægger vægt på at yde en relevant, uafhængig og tilbundsgående rådgivning. Foruden at fokusere på selve ejendomskøbet, herunder finansiering, forsikringsforhold og mangler, vil rådgivningen også typisk omfatte privatretlige forhold, der kan have relevans for købet. Det kan eksempelvis være behov for testamente, ægtepagt, samlivskontrakt osv.

Inden rådgivningsmødet gennemgår vi samtlige af ejendommens relevante papirer, og vi sikrer at sælger ikke får rådighed over nogen del af købers penge, før alt er på plads.

Boligsalg

I nogle tilfælde finder en sælger selv sin køber og sparer dermed ejendomsmæglerudgiften. På sælgers vegne har vi altid overblik over dokumenthåndtering. Med en uddannet statsautoriseret ejendomsmægler/boligrådgiver i medarbejderstaben, sørger vi for nødvendige papirer i form af salgsopstilling og provenuberegning, hvis en sælger selv ønsker at annoncere sin ejendom til salg på nettet eller i avisen.

Finansiering af boligkøb

Der er mange lånetyper på markedet, og det gælder om at finde det rigtige for dig i netop din situation. I modsætning til mange aktører på markedet får WINadvokater ikke provision og kan derfor uvildigt hjælpe dig med at vurdere, hvilke lånetyper der passer bedst til dig.

Få rådgivning og svar på dine spørgsmål

Kontakt os på 43 90 50 80 for mere information og rådgivning.